Et kæmpe tak til …

I sidste uge var det et år siden, at min blog: “Ringe i Vandet” så dagens lys for første gang. I den forbindelse vil jeg gerne takke alle jer, som har delt jeres erfaringer omkring jeres frivillige arbejde med mig og mine læsere her på bloggen.
Tak til:

Volontør betaler legeplads i Tanzania

Min studieveninde Camilla Natasja Brink Henriksen rejste i 2008 til Tanzania for at arbejde frivilligt. Hun fortæller her på bloggen om sine spændende oplevelser, og om hvordan hun fik bygget en legeplads til skolens børn.

Da jeg gik ud af 3. g var jeg usikker på, hvor jeg nu skulle hen ad. Min veninde stod i samme situation, og vi valgte derfor at undersøge mulighederne for at rejse ud i verden.
Hun opdagede de forskellige udbud af rejser fra Mellemfolkeligt Samvirke, og vi blev enige om, at det lød som en spændende oplevelse at tage til Østafrika. Valget faldt  på en rejse til Tanzania i tre måneder som volontør, hvor vi skulle undervise børn i forskellige aldersklasser.
Vi kom af sted i november 2008 og skulle dermed holde både jul og nytår langt væk hjemmefra hos en muslimsk familie, der ikke ligefrem havde samme traditionsmønster, som vanen er i Danmark. Selv om det var en smule hårdt at være hjemmefra i perioder, ville jeg aldrig have været min rejse til Tanzania foruden.

Så skal der hentes vand.

Julemiddagen i Tanzania bestod af bønner og ris.

Haven i regnvejr.

Det har været en usammenlignelig og lærerig oplevelse at erfare en hel anden kultur og leveform, hvilket virkelig har lært mig at sætte pris på selv de mindste ting i livet. Jeg vil til hver en tid anbefale andre at rejse ud og arbejde frivilligt, dog skal man som volontør ikke regne med, at man tager ned for at redde verden.

Camilla og familiens yngste beboer.

I løbet af rejsens tre måneder, følte jeg nemlig, at jeg endnu ikke havde udrettet det, jeg troede, jeg kunne hjemmefra. Derfor begyndte jeg at overveje, om jeg kunne sætte et projekt i gang, imens jeg stadig var i Tanzania. Det gik op for mig, at børnene ikke havde en legeplads.
Jeg fik fat i vores kontaktperson, i den landsby vi boede i, og forhørte mig om, hvilke muligheder der eventuelt kunne være for at få bygget et legestativ til børnene. Han kontaktede herefter nogle håndværkere.
Kort tid efter havde han tegnet forskellige elementer til en legeplads, som jeg kunne vælge imellem og dertil en pris for materiale. For godt 2000 kroner kunne jeg få en rutsjebane og to gynger. Jeg var hurtig til at ringe hjem til mine forældre og fortælle dem om mine ideer, og de fik startet en lyn-indsamling blandt familie, venner og min fars arbejdsplads.

Legepladsen som Camilla fik bygget til skolens børn.

Jeg fik overført de 2000 kroner, som det var lykkedes at indsamle, og en uge inden jeg skulle rejse tilbage til Danmark, stod legepladsen færdig.
Jeg tog tilbage til Tanzania efter cirka et års tid og det var skønt at hilse på alle de velkendte ansigter igen. Meget var ved det gamle og legepladsen stod der stadig.
Alt i alt, nogle af de absolut bedste og mest mindeværdige oplevelser i mit liv.